Sedumtag, skråtag, flade tage mm. i Nordsjælland

Kontakt os i dag

Professionel tagdækning i Hillerød, Hørsholm og Nordsjælland

Trænger dit tag til nybyg, renovering eller fuld udskiftning, så klarer AJ Tagdækning opgaven for dig. Med en erfaren hånd og fokus på kvalitet og finish udfører vi alle former for tagdækningsopgaver i Hillerød, Hørsholm og resten af Nordsjælland, blandt andet:

  • Flade tage

  • Skråtage

  • Tagpaptage

  • Sedumtage

  • ... og mange flere!

Et miljøvenligt sedumtag

Hos AJ Tagdækning er vi specialister i det miljøvenlige grønne sedumtag, som er et tag med plantebelægning, sædvanligvis græs eller stenurt. Udover at være et smukt og anderledes tag, er det også miljøvenligt og praktisk, fordi det aflaster kloakken ved at holde på regnvandet, isolerer godt og er CO2-neutralt at producere. Dog lægges sedumtaget primært på flade tage eller tage med lav hældning.

Sikkerhed i top

AJ Tagdækning har et stort fokus på en høj sikkerhed i arbejdet samt et godt arbejdsmiljø. Det betyder, at AJ Tagdækning naturligvis benytter sig af faldsikring, når opgaven kræver det. Derudover er tagdækker Anders Jelager også uddannet stilladsarbejder, og han tilbyder derfor at opsætte stilladser, hvis den enkelte opgave har behov for det.

Professionel tagdækning for private og erhverv

Hvad enten du som virksomhed eller privatperson søger en erfaren håndværker til din tagdækningsopgave, så klarer AJ Tagdækning arbejdet for dig. Ingen opgave er for lille eller stor for os, og vi benytter os af materialer af højeste kvalitet, så du er sikret et holdbart og smukt tag mange år frem.